Sport45

Optakt herrefinalen: Rødovre FC


Igen er Rødovre en del af herre finalen, og det er da heller ingen hemmelighed at de fleste også så Rødovre FC som guldfavoritten inden sæsonen gik i gang. Rødovre skuffede da heller ikke, og står nu som den ene part i herrefinalen.

De forsvarende mestre fra Rødovre har haft en næsten perfekt sæson indtil nu. I grundspillet tog Rødovre 21 sejre ud af 21 mulige, og med en meget imponerende målscore på hele 210 – 63. I slutspillet startede Rødovre ud med at møde Team Århus Floorball, TÅF som de også kaldes var faktisk det sidste hold som havde slået Rødovre, dette skete i sidste sæsons drabelige semifinale opgør. Heldigt for Rødovre FC så var TÅF denne gang ikke helt så skarpe som sidst og Rødovre vandt da også ganske 3-0 i kampe efter 7-1 6-1 og 0-8

I semifinalen stod Rødovre over for Frederikshavn Bulldogs. De første to opgør gav et klart signal om at Rødovre var på vej i finalen, 2-0 i kampe og mange havde ikke regnet med at Bulldogs for alvor kunne bide fra sig. Bulldogs ville det dog anderledes og da de i weekenden efter vandt to kampe, måtte semifinale serien ud i en 5 og afgørende kamp. Her var Rødovre dog på hjemmebane stærkest, og i den afgørende kamp som blev en tæt affære vandt Rødovre med 3-2.
Om det er en fordel eller ej at Rødovre blev presset i semifinalen, mens deres modstander Brønderslev havde en nem semifinale serie, er også noget Rødovre FC’s træner Kasper Sindt er i tvivl om. Det bekræftede han i følgende interview :

Hej Kasper tillykke med finalepladsen, jeg går ud fra stemningen i truppen er glad og spændt, hvordan har forberedelsen været her i ugen op til finalen ?
Vi har trænet og snakket en del om semifinaleserien og den kommende modstander. En del spillere har fået lidt behandling og massage og alle er klar til lørdag.

Der to hold med forskellig spillestil, hvad har du gjort dig af tanker omkring det, og hvordan tror du det vil komme til udtryk i kampen ?
Det vil jeg ikke komme for meget ind på her.

Ud overspillestilen, hvad mener du så er den største forskel på de to hold ?

Det er grundsspilsvinderne som mødes, så vel egentlige den "rigtige" finale. Vi må se om det har været en fordel at gå relativt enkelt igennem semiserien eller om 5 kampe kan være et aktiv.

Der bliver så tit talt om forskellen mellem øst og vest, har du nogen mening omkring det, og er det noget som kan få betydning i en finale ?
Nej det har jeg ingen mening om - og nej det er ikke noget, der umiddelbart har betydning for udfaldet i finalen. Spørg mig igen lørdag ved 19.30 tiden.

Hvis du skal fremhæve et par spillere hos modstanderen, som du tror kan få afgørende betydning for finalen, hvem er så det og hvorfor ?
Ja hvis man kigger på meritter og topscorerlisten så kan man vel ikke komme uden om Andreas Johansson, men jeg går ikke ud fra at han får direkte afgørende betydning:-)

Hvad med dit egent hold, hvem skal man holde øje med her ?
Oscar Eklund, Martin Erichsen, Jacob Andersen, Mike Trolle osv.

Tør du give et bud på kampens resultat ?
6-5 til RFC