Sport45

Midtvejs status i 1. div Øst.


SPORT45 bringer dig hermed et overblik over, hvordan det er gået i denne sæsons 1 div. øst.:

Jægerspris Underducks: 12 kampe 34 points.
Jægerspris, har taget 1 div. Med storm, det var vel de færreste der havde regnet med at de skulle gå ind og fører så suverænt som de gør lige pt. Holdet er bygget op om spillere der alle har været at finde i Ligaen på et tidspunkt og enkelte har såmænd også været inde omkring diverse landshold. Jægerspris spiller en stærk omgang floorball, med fokus på det tekniske. De har hentet flere store sejre i den her sæson, og klart været det mest stabile hold. Jægerspris løb ind i sæsonens første nederlag lige inden de gik på juleferie, dette skete på udebane mod Rungsted-Hørsholm FK efter overtid. Man førte faktisk kampen med 5-2 da der manglede 10 min, men Rungsted formåede at komme tilbage og vinde kampen. Jægerspris ligger allerede nu lunt i svinget, til at tage sig af titlen på østlige side af sundet, og fortsætter de deres stabile spil, er der næppe nogen der kan rører dem, dertil er forfølgerne for ustabile – umiddelbart.

FF København: 12 kamp 25 points.
FF København er nedrykkere fra Ligaen, og har indtil videre i sæsonen leveret som forventet. Deres højere tempo fra kampene i sidste sæson, har hjulpet dem til nogle vigtige sejre mod de andre top 4 modstandere i år. Holdet er meget smalt, men føres an af den gennemrutineret Martin Skou, som virkelig har domineret for københavnerne i denne sæson. Der kræves dog mere stabilitet, hvis brønshøj-klubben, skal kunne få fat i Jægerspris, som er stukket af allerede. Samtidig skal man også kigge nedad for der kommer Rungsted stormende, efter elendig sæsonstart. Det har dog lykkes FFK at besejre Rungsted 2 gange i denne sæson, begge gange på udebane. Det må forventes at FFK også er at finde i top 3 når sæsonen slutter, dog skal de ikke rende ind i mange skader før de kan få problemer, da truppen som tidligere nævnt er meget smal. Men alt i alt et godkendt efterår fra Københavnernes side.

Rungsted-Hørsholm FK: 13 kampe 20 points.
Rungsted kom elendigt fra land i denne sæson, og dette må være yderst skuffende for sidste år toer i 1 div. Øst. Man havde helt sikkert sat næsen op efter mere, når man tænker på at holdet kun har mistet et par spillere. Men det virker til at det nye træner team har fået rettet op på tingene, da man er lykkes at kravle op i top 3 efter en stime på 6 sejre i træk. Rungsted har måske den bredeste trup, i 1 div. Men har indtil videre ikke fået udnyttet det fulde potentiale, meget har stået og faldet med om få spillere har leveret. Rungsted er ligesom FFK alt for ustabile, og dette er noget der skal rettes op på hvis målet om top 3 skal indfries i denne sæson. Man må nok se i øjnene at Jægerspris er for langt væk i forhold til den samlede sejr, og man må i stedet kigge nedad i tabellen hvor der er ved at samle sig et stort midterfelt, hvor alle har slået alle på kryds og tværs. Alt i alt kan man dog ikke være tilfreds med præstationerne i efteråret, og der forventes helt sikkert også en bedre præstation i forårets sidste 8 kampe, så målet om top 4 og spil i næste sæsons 1 div. Kan indfries.

PI København: 13 kampe 18points.
De gamle garvede spillere fra Politiet har gjort det igen. Lige som sidste år er det lykkedes dem at vinde en del kampe, som nu har bragt dem op på en fornem 4 plads i rækken. Dette må siges at være absolut godkendt når man tænker på at de aldrig stiller med det samme hold to kampe i træk og spiller antallet kan variere fra 6 til 14 spillere. Holdet føres an af et par bundrutineret herrer i form af Bo Fuglsang og Christian Mostrup, som begge har gjort sig på Hafnias ligahold for nogle år tilbage. Politiet spiller ikke den kønneste omgang floorball, men de spiller med de midler de har, og dette er ofte nok til at drille alle hold og de har da også både slået FFK og Rungsted i løbet af efteråret. Spændende skal det dog blive at se, om de kan opretholde den flotte placering og spille sig videre til 1 div. Øst næste år. Meget vil helt sikkert stå og falde med om de kan præstere at stille det samme hold flere kampe i træk.

Glostrup Goblins: 12 kampe 17 points.
Glostrup startede sæsonen ud med et par flotte sejre, og man fornemmede ligesom at der var noget stort i vente, optimismen var også stor i Glostrup lejren, men noget er gået helt galt siden hen, man er rendt ind i en del nederlag og man finder nu sig selv, på den forkerte side af stregen, i forhold til næste års 1 div. Det kan ikke være tilfredsstillende for træner Troels Strøm at man ligger på en aktuel 5.plads, efter man kom så godt fra land, og han får helt sikkert sit arbejde for i foråret, med at få vendt den lidt negative tendens Glostrup er inde i. Men har haft et par gæsteoptrædener fra en af de helt store spillere i dansk floorball – på øst siden - Jan Juel Michaelsen, men uden det har kastet det helt vilde af sig. Man må formode at Glostrup kommer ud til kampene i foråret med masser af fightervilje og det skal blive spændende at se om det lykkes dem at hive de nødvendige sejre hjem, som fortsat er at finde i landets næstbedste række efter sommerferien.

Lyngby Floorball Forening: 13 kampe 17 points.
Lyngby ligger aktuelt på en 6.plads i rækken, før sæsonen havde det helt sikkert været en mega skuffelse, men taget omstændigheder i betragtning, må de vidst være mere en glade for at det er lykkes det dem at skrabe 17 points sammen, og man har dermed stadig rigtig gode muligheder for at tage sig ind i top 4. Man fik en fornuftig sæson start med et par gode sejre og man havde stolpe ind i de fleste kampe, men da man støtte ind i Rungsted i 5 runde, var det ligesom det hele vendte på hovedet. Her førte man 5-1 midtvejs i kampen og følte man var ovenpå, men på forunderligvis formøblet man den føring til et 6-11 nederlag, og siden den kamp har Lyngby mandskabet haft svært ved at for alvor at finde melodien igen. Vær at bemærk er det at de i de første 4 kampe hentede 11 points og har siden da, kun formået at samle 6 points op. Lyngby har til denne sæson, måtte hive en del 2. holdsspillere op og de har kæmpet det bedste de har lært, men man må også sande at der er trods alt er forskel på 1- og 2 div.

Jyderup Farmers FK: 14 kampe 14 points.
Jyderup fik tilbuddet om spil i denne sæsons 1 div. Da der var et par hold, som ikke ønskede at optræde i landets næstbedste række – dette takkede man ja tak til, velvidne om at det kunne blive en lang sæson, med store nederlag til følge. Sæsonen startede også som, mange vel havde forventet det, et par store nederlag og en del kampe man aldrig rigtig var tæt på at vinde. Men det er blevet meget bedre for Jyderup drengene, og de har skrabet en del points sammen i anden halvdel af efteråret og pilen peger generelt set opad. Troen på mere, må have indfundet sig i det vestsjællandske, og de kan godt gå hen og blive en darkhorse i spillet om de eftertragtede pladser i næste sæsons 1 div. Alt i alt må man være tilfredse på vestsjælland.

CBS Sport: 11 kampe 5 points.
CBS er også oprykkere til denne sæson og har vel klaret det som forventet, ikke mange kendte til business drengene fra København. De har på trods af mange fine præstationer, kun formået at hive én sejr i land, og den kom mod Rungsted(6-4). Holdet har samme ”syndrom” som PI København, det er sjældent det samme hold de kan stille med, og det sammenholdt med at de ingen træner har på bænken, så kan det let blive opad bakke, når man møder modgang. Alt i alt må man forvente at CBS må en tur ned i 2. div igen og det bedste man kan håbe på i foråret er et par sejre, og drille de andre hold så meget som muligt.