Sport45

Skidt udgangspunkt for Vanløse i slutspurten


Læs referat af kampen Vanløse-Herlev 19.02.2010 her:

Resultat: 4-6 (1-1, 1-2, 2-3)

Det var ikke en topkamp der skulle spilles mellem Vanløse og Herlev fredag aften, men det var en kamp der for begge hold havde stor betydning. Begge mandskaber har ligget ganske lige gennem sæsonen dog med en spinkel indbyrdes føring til Herlev.
Med Herlevs seneste sejr over Hafnia, havde holdet taget en god portion selvtillid med til Vanløsehallerne. Modsat forholdt det sig med vanløsemandskabet der havde et nederlag til Hørsholm med i bagagen. Der var dog blevet arbejdet meget med humøret og selvtilliden gennem ugens træninger, hvilket også klart afspejlede sig i holdet indsats.

Kampens første periode bød ikke på de store overraskelser eller spændingsmomenter. Efter fire minutter bringer Herlev sig foran, uden dog at være kommet væsentlig bedre fra start en Vanløse. Først 10 minutter senere udligner Vanløses Jonas Neerup til 1-1. Fra start af prøvede Vanløse at sætte et højt tempo for at overspille Herlev. Det var kun med delvis succes at dette lykkedes. Et velspillende Herlev forsvar forhindrede Vanløses angribere i at komme til mange chancer. Tilsvarende blev mange bolde brudt på midtbanen, uden dette dog skabte virkelig farlige chancer til Herlev.

Anden periode adskilte sig ikke væsentligt fra den første. Igen scorer Herlev efter cirka 4 minutter. Vanløses Kasper Kennedy bliver kort efter udvist for ukorrekt skub. Denne undertalssituation udnytter Herlev og øger føringen til 1-3.
Vanløse bider lidt fra sig ved en scoring af Jonas Neerup, der følger op på en løs bold foran mål, lagt ind af Teis Tonsgaard.

Sidste periode bød på lidt mere action. I og med Vanløse var bagude ved periodens start, var der en del at kæmpe for - og der blev da også kæmpet. Da Rasmus Limschou kom på banen rykkede det lidt i Vanløse spillerne. Allerede efter 39sek. scorer Kasper K. Kennedy på et hårdt fladt skud assisteret af netop Rasmus Limschou.
Perioden var kendetegnet ved utrolig mange frislag mod Vanløse på egen banehalvdel. Det var derfor svært at få bygget et kvalificeret spil op. Senere viser Rasmus Limschou igen sin rutine med et mål på et køligt trækskud fra distancen. Det rykkede dog ikke meget på mål tavlen, da Herlev score både umiddelbart inden og umiddelbart efter.
De sidste 10 minutter af kampen var præget af udvisninger til Vanløse og frislag i Herlevs favør. Pga. hårdt spil fra Herlevs forsvar trækker Kasper K. Kennedy en lidt tynd 2+10minutters udvisning pga. et verbalt overfald. Samtidig udvises Herlev spilleren også i 2 minutter. Teis Tonsgaard får en 2 min udvisning for hårdt spil. Vanløse holder godt ved i undertalssituationen. I fire-mod-fire situationen lægger Vanløse et højt pres som dog ikke resulterer i en scoring. I et forsøg på at udligne, hives Vanløse keeperen ud i kampens sidste minutter. Selvom Vanløses formår at lægge højt pres med flere kvalificerede afslutninger, resulterer det kun i en Herlev scoring i tomt mål til 4-6, der også bliver kampens resultat.

Kampens spiller for Vanløse: Teis Tonsgaard

Herlevs version af kampens forløb:
herlevfloorball.dk

Se kommentarer fra kampen Herlev-FFK her:
herlevfloorball.dk
www.ffk.dk