Sport45

Kvartfinaler, klubberne skriver (opdateret)


I denne nyhed vil vi prøve at lave et lille overblik over hvad de forskellige klubber skriver om de kommende kvartfinaler. Da det ikke er alle klubber der endnu har skrevet noget vil vi kun nævne de klubber der har og bringe et lille uddrag fra hver nyhed, vi vil løbende holde øje med klubbernes hjemmeside og opdatere denne nyhed :

AaB Floorball :
En kvartfinale hvor jeg vurdere Benløse til at være favoritter, de er et stærkt spillende hold, mange dygtige tekniske hurtige spillere, et stærkt spilkoncept og en dygtig træner, sidst men ikke mindst har de været stærkt spillende over hele sæsonen og vundet over de regerende danske mestrer Rødovre FC alt dette taler for sig selv og deres styrke...... Af profiler er det værd at bemærke De Fries Brødrene, Tim Jannerup og Jeppe Pihl, som blot nogle af de spillere der skal holdes et ekstra vågent øje med i weekenden.
Læs hele nyheden her.

Rødovre FC :

Sunds har på det seneste vist en opadgående formkurve og har spillet mange tætte kampe mod den øverste del af tabellen i vest, bl. andet blev det til et knebent nederlag på 10-8 på udebane mod Brønderslev. Derfor er det et absolut must, at Rødovre ikke byder Sunds på for meget, for det bliver straffet omgående. Rødovre skal derimod til at finde topniveauet fra tidligere. Man sikrede sig forholdsvis tidligt grundspilssejren, hvilket har betydet at man ikke har spillet nogle kampe af "vigtig" betydning og det har gjort at Rødovre i nogle kampe har spillet langt fra vanlig standard
Læs hele nyheden her.

Copenhagen Spinderiet Floorball Club :
Fredag ved middagstid 8. marts mødes Copenhagens Ligahold for at drage fra Hovedstaden mod den jyske stad Aarhus. Fredag kl. 19.00 venter der nemlig Copenhagen SFC sit første slutspil nogensinde i klubbens korte ligahistorik. Modstanderen hedder Team Århus og har masser af slutspilserfaring. Når Copenhagen alligevel er med en vis optimisme skyldes det, at selvom klubben er ny i ligasammenhæng, så er der masser af merit, erfaring og talent i ligatruppen. 3 U19-landsholdsspillere, 3 A-landsholdsspillere, 3 tidligere landsholdspillere, og 3 markante svenske profiler, samt en norsk og tjekkisk profil, krydres med stærk træningsflid og stærkt spilkoncept.
Læs hele nyheden her.


Team Århus Floorball :
Men hvad er det så for et mandskab, som TÅF skal op mod i den kommende kvartfinaleserie? Vi har sendt spørgsmålet til sportschef Jens Ørhøj:
- Det er en hel speciel historie, og det er en imponerende rejse, som Copenhagen har været på gennem de sidste år. Holdet er nu delt i tre elementer kan man vel sige. I tredjekæden og bredden af truppen ligger talentarbejdet, der allerede har ført til en lille håndfuld spillere på U19 landsholdet, dernæst er der en gruppe af store profiler med rod i det jyske med stor landsholdserfaring – og så der til sidste en gruppe på fire-fem udenlandske profiler, der gør, at Copenhagen allerede nu er en outsider til guldet, udtaler Jens Ørhøj.
læs hele nyheden her.

Team Århus Floorball (interview):
I 2010 var Bo Kanstrup en del af TÅF's guldhold - på fredag vender han tilbage til NRGi Park, Hal 1 som en markant profil for Copenhagen SFC. Vi har fanget ham til et par spørgsmål inden kvartfinaleserien.
Hvad er de største styrker ved TÅF?
TÅF har altid haft et godt hjerte, det ved alle, der har spillet mod dem i slutspillet. Jeg har svært ved at vurdere TÅF, men hvis jeg skal prøve ud fra de kampe, som jeg spillet mod dem med Seahawks tidligere i sæsonen, så synes jeg faktisk, at forsvarsspillet har været stabilt. Men der er sket meget siden – og diverse historier er blevet digtet.
Læs hele interviewet her.