Sport45

Mandagskommentaren


Den sidste uge gav uventet resultater, læs her hvordan panelet ser på ugen der gik og den kommende uges kampe.
I denne uges udgave af Mandagskommentaren, består panelet af :
Jesper Schow Petersen – Træner Copenhagen Floorball
Anders Bech Bech Jensen – Træner AaB Floorball
Christoffer Pahle – Træner Team Århus Floorball
Allan Jensen - Træner BFC Vendsyssel Hot Shots


Vi starter med at se tilbage på ugens resultater i herre ligaen :
Benløse FC- Frederikshavn Blackhawks 9-1
Christoffer Pahle : Havde personligt regnet med at Benløse ville vinde, men der var nok ingen der havde regnet med en sejr i den størrelsesorden. Løfter på hatten for Benløse, som virker upåvirket af at mangle nogle af deres bedste forwards.
Anders Bech Bech Jensen : Flot resultat af Benløse, som fortsætter med at imponere resultatmæssigt. Frederikshavnerne må undre sig over dette resultat for deres trup lover mere..
Jesper Schow Petersen : Vanvittigt stærkt af Benløse. Det er intet mindre end klasse at køre frederikshavnerne over på den måde, uden deres to største stjerner!!
Allan Jensen : En kamp som jeg havde spået ville gå til Blackhawks side, men Benløse overrasker mig positivt ved at vinde så klart mod et meget modløst og tilsyneladende uharmonisk Blackhawks hold. Må løfte på hatten for Benløse drengene uden Jannerup og Willen havde jeg umiddelbart svært ved at se hvem som skulle løfte denne tunge målbyrde, min tvivl blev gjort til skamme og meget glædeligt at se Mathias De Fries i hopla.

Vanløse Floorball - Team Århus Floorball 5-4
Christoffer Pahle : Utroligt skuffende nederlag, hvor vi slet ikke rammer niveau. Vi ser nok lidt af den ustabilitet der følger med at spille med mange unge spillere. Omvendt, så skabte vi rigeligt med chancer til at vinde, vi var bare for dårlige til at udnytte dem. Men det her er også det charmerende ved ligaen i år, man kan tabe til alle hold og vinde over alle hold.
Anders Bech Bech Jensen : Flot sejr af vandløse, men jeg er sikker på at Århus ærgrer sig gevaldigt over "sikre point" tabes her! Mener at jeg sidste mandag skrev at vandløse nok skulle få skrabet point til sig.. " I told you so"!
Jesper Schow Petersen : Et af de resultater ingen havde forventet, men dejligt at man skal tage alle kampe alvorligt!
Allan Jensen : En positiv overraskelse for vel nok nærmest alle undtagen Århus, glædeligt at se Vanløse drengene bliver belønnet for deres hårde arbejde. Det har ligget og luret lige under overfladen, de har spillet bedre og bedre med, som sæsonen er skredet frem, så positivt for ligaen, at alle hold byder op til dans og gør ligaen endnu mere tæt.

AaB Floorball- Rødovre FC 5-14
Christoffer Pahle : Overraskende mange mål, men absolut ikke nogen overraskende vinder. Rødovre er virkelig ved at slå fast at de er favorit til guldet pt.
Anders Bech Bech Jensen : Nok et forventet udfald af kampen, men marginen større end forventet. Jeg selv er skuffet over vores manglende tilstedeværelse i 1ste periode, manglende diciplin i anden dog glad for en fin 3 periode som vi vinder 3-1.
Jesper Schow Petersen : Jeg må nok konstatere efter at have mødt alle hold, at Rødovre ligner en oplagt Danmarksmester igen igen.. De har et niveau med så få fejl ingen andre hold kan matche!
Allan Jensen : Ikke et overraskende nederlag til Aab drengene, men er mildest talt overrasket over at de lukker 14 mål ind bagud og det eneste hold i ligaen i år der har lukket over 10 mål ind bagud, det kan man umuligt være tilfreds med. Det eneste positive Aab kan tage med er vel at score 5 mål imod Rødovre, udelukkende Vendsyssel Hot Shots har gjort denne bedrift efter i indeværende sæson. Rødovre kan vel ikke tage så meget med fra kampen af positive momenter ud over de 3 point, mon ikke de havde ønsket sig en tættere kamp, da de nu havde begivet sig helt til Jylland.

BFC Vendsyssel Hot Shots - Copenhagen SFC 7-4
Christoffer Pahle : Havde godt set det her resultat komme. Selvom jeg langt fra har været imponeret af Vendsyssel i de kampe jeg har set, så har de noget rutine som slår til i sådan nogle kampe. Med den her sejr, så begynder top 3 så småt at have sat sig, men hvordan de fordeler sig, er stadig meget åbent.
Anders Bech Bech Jensen : Brønderslev vinder en svær kamp. I denne tætte liga skal man have sejre på hjemmebane hvis man hedder Brønderslev. Copenhagen gør det godt, men på dage som disse skal man op over 5 mål for at have en chance for at vinde.
Jesper Schow Petersen : Der er ikke så meget at sige her. Fortjent sejr. Vi havde med 9 mand og vitale afbud svært at ændre på så meget, men niveauet var alligevel ganske lige med en overraskelse der lå og lurede. Hot shots skal handle ind hvis de vil vinde guld.
Allan Jensen : En kamp vi sad på fra start til slut. På forhånd en kamp jeg havde forventet mig meget mere af fra Copenhagen side af, nuvel de har/fik skader men det er ingen hold forskånet fra, det gælder om at have nogle til at tage over. Vi moste dem fysisk i kampen qua vi spillede på 3 kæder og de mødte op med en noget smallere trup, de var uheldige at få skadet et par spillere tidligt i kampen. Kan selvfølgelig undrer mig over, at deres trup ikke var bredere, når de nu har en kæmpe stærk og meget talentfuld ungdomsafdeling. Meget glædeligt at se Jesper Schow i aktion, han er og bliver en evig trussel.

Og så et kig på denne uge kampe :
Rødovre FC- Benløse FC
Christoffer Pahle : Det bliver virkelig en spændende kamp. Selvom Benløse virker til at have fundet nøglen til at slå Rødovre, så tror jeg stadig på en Rødovre sejr.
Anders Bech Bech Jensen : Dejlig topkamp, hvor jeg forudser vinderen som det hold der er stærkest defensivt på dagen. Lige nu hælder jeg til Rødovre, men imorgen kan det være bfc
Jesper Schow Petersen : Rødovre vinder denne og lægger afstand, men benløse bider fra sig.
Allan Jensen : Et yderst interessant opgør, svært at spå hvem som vinder kampen, men hælder lidt til Rødovre er favorit qua hjemmebanefordel. Men tør ikke afskrive Benløse i dette opgør, de har vist tidligere, at de har haft et godt tag på Rødovre drengene. Det bliver et målfattigt opgør med ligaens to stærkeste forsvar.

BFC Vendsyssel Hot Shots - Team Århus Floorball
Christoffer Pahle : Med tanke på nederlaget til Vanløse, så burde vi ikke have mange chancer imod Vendsyssel. Ens niveau skal imidlertid ikke vurderes ud fra en kamp. Vores bundniveau er alt for lavt, men vores topniveau er omvendt også ret højt. Rammer vi vores topniveau, så kan vi godt være med på fredag og det forventer jeg at vi gør.
Anders Bech Bech Jensen : Disse hold spiller altid spændende kampe. Brønderslev kommer med selvtillid fra deres sidste kamp. Århus derimod skal op på hesten igen efter en svipser mod vandløse.
Jesper Schow Petersen : Århus vil ud og vise noget efter nederlaget og jeg tror kampen bliver uhyre tæt! Forlængelse er et bud.
Allan Jensen : En kamp som bliver tæt, uden tvivl kommer Århus med hiv og sving og vil vise det var en svipser med det sviende nederlag i forgangne spillerunde, de vil uden tvivl gøre alt for at vaske den plet væk. Vi skal forsøge at fortsætte de positive takter fra sidste kamp specielt offensiven er på vej frem. Men på forhånd en kamp som er helt lige, de har for vane at spille utroligt tætte kampe.

Rødovre FC- Sunds Seahawks FC
Christoffer Pahle : Rødovre er store favoritter her og jeg har svært ved at se andet end en hjemmesejr.
Anders Bech Bech Jensen : Rødovre med momentum bør tage dette stik. Men med Sunds skal man aldrig vide sig for sikker.
Jesper Schow Petersen : Rødovre med 3 sikre point på Cruise kontrol!
Allan Jensen : Rødovre vinder denne kamp, Sunds kommer ikke til at kan true dem. Forhåbentligt kan Sunds drengene byde lidt op til dans ført an af den gode Hr. Thomas Jørgensen. Han har været en fornøjelse at følge i indeværende sæson, rart at se ham tilbage for fuld udblæsning.

Vanløse Floorball - Frederikshavn Blackhawks
Christoffer Pahle : Tror Blackhawks for vendt den dårlige stime og kommer i gang igen. Kunne godt blive en kamp hvor der bliver scoret mange mål.
Anders Bech Bech Jensen : Frederikshavnerne har her en gylden mulighed for at bringe sig tilbage på sporet igen. Spørgsmålet er om Vandløse efter sejren over Århus giver sig uden kamp - Det tror jeg ikke!!!
Jesper Schow Petersen : Vanløse kommer til at forfølge deres fighterhjerte og hvis ikke Frederikshavn strammer sig an, blir den uafgjort..
Allan Jensen : Unægteligt et giftigt tidspunkt for Blackhawks at møde Vanløse på, på papiret er Blackhawks klare favoritter, men Vanløse drengene kan komme og er kommet langt på hård fight og vilje i sæsonen. Så et spændende opgør kan det blive til.

Benløse FC - AaB Floorball
Christoffer Pahle : Mon ikke Benløse tager den her ret sikkert. Selvom Aab har imponeret i år, så tror
jeg det her er for stor en mundfuld.
Anders Bech Bech Jensen : Folk forventer bfc sejr. Vi i AaB skal se om ikke vi kan drille dem og vi spiller vores chance. Vi kan ihvertfald ikke spille en kamp mere med så lavt niveau, som vores sidste mod Rødovre - ihvertfalde vores 2 første perioder.
Jesper Schow Petersen : Det skulle overraske mig om AaB kan gøre noget ved benløse på hjemmebane, så 3 sikre point i Sjællandsk favør, muligvis med en del mål.
Allan Jensen : En kamp som Benløse kommer til at vinde, unægteligt 2 spillestile som er totalt ensartet. Men Benløse er for stærke og de har hjemmebane, dette løser Aab ikke.