Sport45

Mandagskommentaren


Så er det igen tid til mandagskommentaren, som i øvrigt holder en lille julepause efter dagens mandagskommentar , da der først er kampe igen i det nye år, men som altid er panelet skarpt og klar, og kommer også med deres syn på den nye landsdækkende liga. har det været et hit ?

Panelet består denne gang af :
Jesper Schow Petersen – Træner Copenhagen Floorball
Anders Bech Bech Jensen – Træner AaB Floorball
Allan Jensen – Træner BFC Vendsyssel Hot Shots
Alexander Sundsfjord - Træner Vanløse Floorball

Benløse FC - Team Århus Floorball 4 - 3
Allan Jensen : En tæt kamp som først blev afgjort i de sidste minutter på selvmål af Århus. Stærkt af Århus at rejse sig efter forrige uges klare nederlag. Benløse fortsætter med at sætte point på kontoen imponerende.
Anders Bech Bech Jensen : God fight af Århusianerne, men Benløse nupper alle point på dagen. Men godt for selvforståelsen i Århus at være så godt med mod et stærkt Benløse mandskab.
Jesper Schow Petersen : Langt tættere end forventet, men stærkt af taaf at presse benløse og stærkt af sjællænderne at komme tilbage og tage fuld valuta igen igen.
Alexander Sundsfjord: En tættere kamp end forventet, men endte med favorit sejr! Flot af Århus at holde Benløse nede på 4 mål.

AaB Floorball - BFC Vendsyssel Hot Shots 4 - 14
Allan Jensen : Normalt er de opgør her tætte men denne fredag var Aab ikke tilnærmelsesvis i nærheden af os. Vi spillede en stærk kamp offensivt i samtlige 60 min, samtidig med vi holdte fast i at køre på 3 kæder i hele kampen. Ydermere blev der en lille hvilepause til Anders Kjær undervejs i kampen os, så værdifulde minutter til Kenneth Mosegaard i målet os.
Anders Bech Bech Jensen : Kigger man på tabellen så er det ikke en kæmpeoverraskelse at Brønderslev vinder denne kamp. Men, i AaB vil vi være skuffede over at tabe kampen med den margin. Jeg var desværre selv forhindret denne dag.
Jesper Schow Petersen : Så kom der gang i maskinen for hotshots. Det har ladet vente på sig, men de viser nu tænder. Det bliver spændende at se efter nytår hvordan placeringerne fra 2-5 skal fordele sig.
Alexander Sundsfjord: AaB ligner et hold i frit fald her op til jul, i starten havde de tætte kampe og tabte lige med en enkelt eller 2, men synes deres resultater på det sidste viser at det går den forkerte vej, flot af Hot-Shots at sætte så mange æsker ind.

Frederikshavn Blackhawks - Vanløse Floorball 10 - 4
Allan Jensen : Klar sejr til Blackhawks deres offensiv ser ud som den er kommet for alvor igang, de ligner et hold der så småt er ved at komme igang.
Anders Bech Bech Jensen : Pligtsejr til Frederikshavnerne. Ikke meget at sige om det resultat.
Jesper Schow Petersen : Vanløse kunne med afbudsramt hold Intet stille op mod et hold der har ramt medvinden pointmæssigt. Om det er på billig baggrund, må endnu være usagt.
Alexander Sundsfjord: Vi vidste at det på forhånd ville blive en svær opgave og især da afbud og sygdom meldte sig i sidste øjeblik. Blackhawks spillede hurtigt og effektiv Floorball - hvor vi spillede utrolig ineffektivt trods kæmpe chancer. Et par mål for stort i forhold til chancerne. Men BH ser ud til at have fundet melodien.

Sunds Seahawks FC - Copenhagen 5 - 11
Allan Jensen : Overraskende at Copenhagen vinder så klart i dette opgør, det må vidne om de er ved at få flere folk retur fra skader. Rigtig stærkt af Copenhagen at vinde så klart i Sunds, et svært sted at spille.
Anders Bech Bech Jensen : Copenhagen tilbage på sporet. Sunds skal have justeret defensivt.
Jesper Schow Petersen : Enorm stolthed over niveauet fra spillerne. Der blev leveret perlemål fra københavnerne på stribe, og da det virkelig gjaldt trak vi fra og hentede 3 sikre point og en spillemæssig udvikling der kommer os til gode senere i sæsonen.
Alexander Sundsfjord: Et overraskende resultat størrelses mæssigt, CPH retter op på forrige weekends kamp, men havde forventet mig mere af Sunds.

Da der nu er julepause og vi nærmere os nytåret, er det et oplagt tidspunkt at se lidt på den nye liga model. hvad mener du, har det været et hit med den landsdækkende liga ?
Allan Jensen : Den landsdækkende liga har været en positiv oplevelse, alle kampe er tætte. Denne ligamodel er uden tvivl kommet for at blive, det er vejen frem for floorball. Udviklingen af samtlige spillere qua den hårde konkurrence er et must, hvis vi skal hænge på internationalt. Der er udelukkende store roser herfra, ved at DAFU besluttede at gennemføre dette tiltag med landsdækkende liga.
Jesper Schow Petersen : Umiddelbart har der været mange positive oplevelser. Kampene bærer præg af nye ansigter oftere, mere taktisk fundering og desværre heraf også lidt mindre løse tøjler- som skaber det seværdige offensive. Det positive er, at man kan ha meget svært ved at gætte resultaterne og på minussiden, har rejsedelen haft indflydelse på hvordan truppen har set ud for enkelte hold. Konklusionen må være at DK ikke var klar til landsdækkende liga, men samtidigt havde man intet valg. Det skulle ske!
Alexander Sundsfjord: Synes det er fint at spille lidt på kryds og tværs af broen, dog at der er alt for få kampe 16(18) er simpelthen ikke nok i et grundspil, mange snakkede omkring niveauet skulle højnes ved hjælp af en landsdækkendeliga og det synes jeg også tildels at det er, men flere kampe skal der til.
Spændt på om den samme charme ved slutspillet vil være der i denne sæson - altså det var jo den eneste gang man kørte over broen førhen og det havde jo en hvis charme. Men en fin sæson og glæder mig til den næste halvdel!
God jul og godt nytår!