Sport45

Danmark vinder og er tæt på VM


De danske herre slog tidligere i dag England med 9-2 og dermed er holdet så godt som klar til VM i Sverige, da tyskland tidligere i dag tabte 6-2 til Tjekkiet. Danmark skal møde Østrig i den sidste kamp og det er en kamp man må forvente Danmark vinder, alt andet vil i hvert fald være en kæmpe skuffelse !

Kampen i dag imod England bar præg af at Landstræner Kasper Sindt havde valgt at bruge en del af reserverne, og spillet flød ikke på samme måde som i de tidligere kampe.
Vi skulle således helt frem til det 17 min i første periode før Danmark bragte sig foran med 1-0. Perioden endte med en 2-0 føring ti Danmark.

I anden periode udligner England til 1-2 men selvom de kæmpede det bedste de havde lært, var der ikke tvivl om kampens udfald, og Danskerne vinder sikkert anden periode med 4-2 til en samlet føring på 6-2 inden tredje periode.
Den ender med en sikker 3-0 sejr og dermed kan Danmark gå fra kampen med en sikker sejr på 9-2 uden at spillet var super prangende. Kampens spiller blev Stefan Hedorf

Danmark spiller igen i morgen, hvor holdet møder Østrig i den sidste kamp, og den kamp kan du se her på SPORT45.dk kl 11.45