Sport45

Mandagkommentaren


Oven på en kamp fattig uge grundet VM kvalen, så er det tid til endnu en mandagskommentar.

Panelet består denne gang kun af to personer og det er :
Jesper Schow Petersen, træner Copenhagen SFC
Allan Jensen, træner BFC Vendsyssel Hot Shots

Danmark kvalificerede sig VM efter 4 sejre, bla en flot sejr over Tyskland og et enkelt nederlag til Tjekkiet , og på samme tid slog det danske u19 landshold 3 gange Tyskland i denne weekend, hvordan ser panelet på denne uges resultater ?
Jesper Schow Petersen : Omkring A landsholdet, så er det først og fremmest stærkt vi er med igen! Der skal vi være og det var forløsende at opnå det! Personligt giver det blod på tanden og lysten til at arbejde hårdt fremadrettet! Sejren over Tyskland var et stort plus og en vigtigt taktisk sejr. Tjekkiet kan vi kigge tilbage på med stolthed over 2 gode perioder. De øvrige kampe er ret beset blot en dag på badeanstalten.
Det er en fornøjelse at se duoen Hedorf/Juul trylle hinanden skarpe og en Jannik Trolle er faktisk den der imponerer mig allermest ved kvalen. Kan man begynde at kombinere det unge talent, med mentalitet man blandt andet finder hos unge Jacob Bøge, så er der altså et dansk landshold der er med hver gang der spilles VM fremadrettet!

Vedr u 19 drengene er det svært at vurdere hvad de var oppe imod, men faktum er, at der er mange unge drenge der kan og talenterne er tilstede. Jeg håber de vil investere i "VIL" og blive langt bedre end os forkælede spillere, som reelt bare har været heldige at være gode nok!

Allan Jensen : Har ikke den store kendskab til de andre lande inden for U19 regi. Det var en flot start for U19 landsholdet og det nye trænerteam. Spændende bliver det at følge holdet i fremtiden.
Danmark kvalificerede sig til VM i december via sejre over Østrig, England, Holland, Tyskland og så et klart nederlag til Tjekkiet som forventet. Flot at være tilbage i det gode selskab. Men det var på baggrund af tre pligtsejrer over middelmodstandere, så var det en tæt kamp imod et Tysk afbudsramt landshold hvor de største stjerner ikke var med. Har svært ved at vurdere holdets styrke, ud fra disse resultater, men fedt de danske farver igen er repræsenteret i det fine selskab.


Ugens kampe :
05-02-14 kl. 20:00 Sunds Seahawks FC - Frederikshavn Blackhawks
Jesper Schow Petersen : Det lugter af en afklapsning. Måske det bliver svært at få gang i maskinen for Blackhawks, men de taber ikke point!
Allan Jensen : Tror på en blackhawks sejr, men Det bliver ikke uden hård modstand fra Sunds som jagter en slutspilsplads.


07-02-14 kl. 19:00 Benløse FC - Vanløse Floorball
Jesper Schow Petersen : Den kommer til at gøre ondt på Vanløse. Benløse kører dem over! Jeg tror de unge gutter fra Benløse er slutsspilsklar!
Allan Jensen : Må blive en Benløse sejr de er for stærke i egen hule til Vanløse har en chance.

08-02-14 kl. 16:00 Team Århus Floorball - Copenhagen SFC
Jesper Schow Petersen : Der burde være selvtillid begge steder. P.t har vi dog 3 forventede afbud til kampen fra de første kæder mod Rødovre. Så vi skal virkelig ramme melodien, og jeg tror det bliver tæt!
Allan Jensen : Bliver en tæt kamp, spændende at se om Copenhagen kan følge op på det flotte resultat imod Rødovre. En kamp der kan blive meget målrig.

09-02-14 kl. 15:00 AaB Floorball - Vanløse Floorball
Jesper Schow Petersen : Skæbneskamp. Vanløse kan bringe sig tættere på slutspil. Men AaB lægger sig ikke ned hjemme. Jeg tror på en tæt og målrig affære med AaB som vinder til slut!
Allan Jensen : Et spændende opgør, som kan være med til at sætte de sidste slutspilspladser på plads. Lille fordel til AaB pga. Hjemmebanen. Den bliver tæt.

09-02-14 kl. 15:45 Benløse FC - BFC Vendsyssel Hot Shots
Jesper Schow Petersen : Jeg tror ikke hotshots slipper fra Ringsted med fuld valuta. Spinkel hjemmesejr eller måske uafgjort!
Allan Jensen : Tror det bliver en taktisk affære, hvor sejren kan gå begge veje. Benløse med lille fordel pga. Hjemmebanefordel.