Sport45

Vanløse Floorball forlænger med træner


Vanløse Floorball har sikret sig at det bliver Alexander Sundsfjord som kommer til at stå i spidsen for klubbens bedste herrehold de kommende 2 år. Alexander er den rette person til at klubbens ambition om at etablerer sig i toppen af dansk floorball, skal lykkedes.
Med en længere aftale sikre vi de optimale vilkår og arbejdsro for alle, i jagten på resultaterne.

Alexander udtaler selv om forlængelsen:
“Vanløse er en fantastisk klub, med masser af muligheder og ambitioner, det er min opgave at opfylde dem - det bliver en udfordring, som jeg er klar til at tage og at arbejde videre på det jeg startede sidste år. I år er vi klar fra start af og har en væsentlig større trup til rådighed, takket være bl.a. den store tilgang af unge spillere til klubbens ungdomssatsning”

Thomas Lehnert, Formand Vanløse Floorball:
“Det var bestyrelsens mål at få forlænget med Sander (red; Alexander Sundsfjord), hans arbejdsindsats, stabilitet og træneregenskaber er eminente og vi mener klart at han kan føre klubben til tops. Vi er klar over at Rom ikke blev bygget på en dag, men vi er trygge ved at have lavet en længere aftale der fremover sikre både kontinuitet og stabilitet i både Sanders og klubbens målsætninger.”

Udover det kommer Alexander til at være hovedansvarlig for U17-, U19- og U21-holdene i den kommende sæson.