Sport45

I kølvandet på Barcelonas sejr


I kølvandet på Barcelonas surrealistiske sejr: Her er Champions Leagues mest historiske comebacks

Hvem skulle have troet, at Barcelona ville befinde sig i en underdog-position?
Dette var ikke desto mindre tilfældet, efter at Paris Saint-Germaine (PSG) overvældede dem med en 4-0 sejr i 16.-delsfinalerne af Champions League.

Snakken gik naturligvis på, hvorvidt Barcelona kunne rode bod på deres indsats i Paris. Men hvem kunne have forudset så spektakulært et opgør, som det vi så i onsdags?
Efter dette års Oscaruddeling burde vi have lært én ting: Sluk aldrig for tv'et i de sidste minutter.
I det 88. minut – og med en 3-1 stilling – så det svært ud for Barcelona, der havde brug for yderligere 3 mål for at sikre sig vidererykning.
Med et frispark hamrer Neymar en skruet bold op i venstre hjørne af målet. Få minutter senere bliver han nedlagt i straffesparksfeltet: Messi scorer straffesparket. Herefter kommer Sergi Robert flyvende ind i feltet, hvor han vipper bolden over målmand, Ter Stegen.
Nyheds- og sociale medier døbte hurtigt kampen”det største comeback i Champions League-historie”. I kølvandet på begejstringen og fascinationen giver vi dig her vores 4 bud på andre kandidater til denne titel.

[VIDEO] https://www.youtube.com/watch?v=PF7MF9jMNlM

1. Barcelona vs. Chelsea (6-4) (1999/2000)
Sidste uges bedrift er ikke et enestående tilfælde for Barcelona.
Tilbage i 1999/2000-kvartfinalerne af Champions League led Barcelona et 3-1 nederlag til Chelsea.
Men det var dengang Barcelonas trup omfattede spillere som Rivaldo, Patrick Kluivert and Luis Figo. Det andet opgør mod Chelsea – denne gang spillet på hjemmebane – endte 5-1, og Barcelona var hermed videre til semifinalerne.

2. Manchester United vs. Bayern München (2-1) (1998/1999)
Midt i Manchester Uniteds ”gyldne periode”, hvor Alex Ferguson var træner fra 1986 til 2013, mødte englænderne Bayern München.
Manchester United var bagud med ét mål, da Teddy Sheringham scorede i det 91. minut (overtid) og herefter Ole Gunnar Solskjaer i det 93. minut.
Manchester Uniteds evne til at score i overtiden er siden blevet døbt ”Fergie Time”.
Træner, Alex Fergusons, gik på pension i 2013. Dette var også den sidste gang Manchester United vandt Premier League. Siden da har Manchester United forsøgt at genfinde sin identitet. Klubben ligger lige nu på en 6. plads, og sports og betting siden, bet365, giver dem odds 151,00. For top 4-placering kan man få odds 2,87.

3. Liverpool vs. AC Milan (3-3; Liverpool vinder 3-2 i straffesparkskonkurrencen) (2004/2005)
Titlen som ”historiens største Champions League-comeback” kunne meget nemt gå til Liverpool.
I 2004/2005-finalen af Champions League fik holdet en hårdt start, da et stjernespækket AC Milan tordnede fremad med en 3-0 føring.
Men inden for et 7 minutters tidsinterval scorede Liverpool hele 3 mål. Dette førte til en straffesparkskonkurrence, hvor Liverpool viste større stabilitet end Milan, da de scorede på 3 ud af 4 straffespark.



































Liverpool-holdet fejres i Istanbul, hvor Champions League-finalen blev afholdt.

4. Deportivo La Coruna vs AC Milan (5-4) (2003/2004)
Ligesom det efterfølgende år (se ovenfor) stillede AC Milan op med et hold fyldt med stjerner.
Deportivo La Coruna syntes ikke at kunne følge med i deres indbyrdes opgør i 2003/2004-kvartfinalerne. Her afmonterede Milan fuldstændig Deportivo og gik hjem med en 4-1 sejr.
Men i deres andet opgør var vi vidne til en helt anden dynamik mellem de to hold.
I første halvleg scorede Deportivo hele 3 mål. Hermed stod Deportivo allerede til at gå videre i kraft af deres udebanemål. Nyligt indskiftede Gonzalez Fran scorede dog endnu et mål i de sidste 14 minutters spilletid og satte hermed streg under Deportivos comeback.