Sport45

Klubblad i Herlev Floorball Club


Herlev Floorball Club har til sæsonstart 2010 udgivet 3.udgave af deres klubblad, "Face Off".

"I disse internet- og Facebook-gruppe-tider kan et traditionelt klubblad måske virke som en lidt forældet idé. Men man skal være opmærksom på, at især forældrene til de yngste medlemmer, ofte ikke er særligt aktive mht. at besøge hjemmesiden. Bladet har især betydet et stort løft for kommunikationen til denne meget vigtige gruppe", fortæller bladets redaktion, der pt består af Jan Juel Michelsen og Peter Holm.

"Og så er et trykt klubblad bare en rigtig god ting at have til at stikke i hænderne på nye der dukker op, og prøver at danne sig indtryk af, hvad den her klub handler om".

"Vi forsøger også via bladet måske at gå bare lidt mere i dybden med nogle ting, end vi normalt gør på hjemmesiden. Vi ser det som et medie for synlighed, også for sponsorer, indrømmet. Og ja - så er det lige nu bare sjovt at prøve at lave", slutter Jan Juel Michelsen og Peter Holm.

Bladet udkommer ca. 3-4 gange årligt, og udsendes/uddeles i trykt version til alle klubbens ungdomsspillere. Det ligger iøvrigt tilgængeligt på nettet og kan læses her