Sport45

Det endte med en pligtsejr


9-1 stod der på lystavlen i Marienlystcentret, da Odense Floorball Club torsdag aften hjemme slog Skanderborg Real Killerbees. Holdet havde på forhånd frygtet de østjyske drenge, da de på trods af få point havde leveret gode resultater. Men kampen blev aldrig spændende. Odense var for gode!
Kampens spiller blev Sebastian Schwartzbach, der var tilbage efter endt karantæne, og cheftræner Lasse Hørbye udtaler,
"Sebastian udfyldte en vigtig rolle som spilopbygger. Men derudover vil jeg gerne fremhæve Christian Grud, der ikke gjorde tingene sværere end de var. Kalle Grafstrøm spillede desuden flot foran sin svenske far på lægterne."

Næste torsdag er der rematch i Skanderborg. Endnu en sejr skal i hus, hvis Odense skal holde trit med de andre tophold. Rækken er nemlig efter seks kampe knækket i i to. Sunds må formodes at blive nummer et. Mens Herning, Århus og Odense slås om andenpladsen. Alle hold har 12 point.