Sport45

Næsten 1000 tilskuere til floorballkamp i Jylland


Årets tilskuerrekord i floorball blev tirsdag aften sat i Viborg, hvor næsten 1000 tilskuere så den lokale klub spille.

Viborg Saints havde nemlig fået lov at vise floorballsporten frem i Viborg stadionhal, hvor håndboldligaholdene fra Viborg og FIF spillede kamp foran 941 tilskuere.

Saints havde fået tilbudt at stå for pause underholdningen og havde 10 minutter til at vise sig frem. Så da spillerne havde forladt banen efter første halvleg, fik floorballspillerne hurtigt sat en bane på 14x8 meter op og spillede en lille kamp 3 mod 3 med almindelige floorballmål med målmand på.

Kampen var god reklame for floorball og det for en floorballkamp meget store publikum kvitterede med klapsalver og halspeakeren gjorde flere gange reklame for den lokale klub, der nu håber at opvisningen kan give flere medlemmer og være medvirkende til at flere i Viborg får øjnene op for sporten.





Billederne er af Viborg Saints' damehold, der i søndags mødte Team Århus i 1. division. Fotos: Ali Shakrokhtash, Viborg Folkeblad.